Velkommen til Grøntofte


En bæredygtig lommehave i midten af Gentofte

Kort om Grøntofte

Grøntofte er en lommehave på Bregnevej tæt på Gentofte bymidte. Grøntofte er en tidligere kommunal vejmandsplads der har stået forladt i mange år, og som nu af frivillige kræfter forvandles til en grøn og bæredygtig lommehave. Grøntofte er startet i august 2017, efter en vellykket nabohøring og vi har nu adgang til de 340 kvm kommunal grund, hvor vi som borgere kan sætte vores grønne fodtryk, samt styrke lokalsamfundet med læring og aktiviteter.

Nyhedsbrev #1

Den 12. august mødes borgere og kommune for første gang på Bregnevej 5B, til en samlet nabohøring og dialogmøde, hvor der blev vist en positiv interesse for Grøntofte.
Læs mere i nyhedsbrevet om opstarten af Grøntofte og de første projekter og tanker.

Nyhedsbrev #2

Grøntofte har haft tid til projekter og nye samarbejder. Læs mere om samarbejde med naboer, med frøbanken på Ordrup bibliotek, om kaffegrums fra Emmerys samt donneret topjord til vores højbede fra et andet sted i kommunen.

Nyhedsbrev #3

Grøntofte har haft en super slutspurt på året. Vindere af Miljøprisen i Gentofte Kommune og flot artikel i Magisterbladet. Læs mere i nyhedsbrevet.

Nyhedsbrev #4

Grøntofte er stiftet som en forening og gør sig klar til foråret, samt endnu en flot artikel denne gang i medlemsbladet for Gentofte Sogns Grundejerforening. Læs mere i nyhedsbrevet.

Skitse over Grøntofte

1


Areal på 340 kvm. på asfalt med bygninger. Fra syd mod nord: Én carport, én bygning med tidl. bad/køkken/toilet, én garage.


2


Der står i alt 9 højbede og der er plads til kompostering til venstre efter indgangen. Yderligere sættes kapilærkasser til bl.a. tomater. Rundt omkring vil der være placeret blomster og krydderurter til både vores og insekternes glæde.


3


I skuret i midten forsøges dyrkning af østershatte i kaffegrums. Svampene skal have et mørkt sted til at formere sporene først, hvorefter det har brug for lys for at sætte svampene.


Galleri fra Grøntofte

Nabohøring i august 2017

Borgere, Kommune og Politikere var med.

Kompost beholdere.

Grøntofte genanvender alt grønt affald via kompostering.

Artikel i Gentofte Lige Nu

Flot reklame i Gentoftes lokale avis.

Transport af højbede fra Kongens Køkkenhave

På vejen hjem blev nogle af højbedene sat af ved Østerbro Gadehaver (byhave på Østerbro) der til gengæld donnerede planter til Grøntofte.

Resterne af højbedene fra Kongens Køkkenhave.

Kongens Køkkenhave har eksisteret i 3 år, men er nu lukket ned. Læs mere her
Projektet i Kongens Køkkenhave har været driftet med hjælp fra TagTomat, som på det varmeste kan anbefales hvis du vil vide mere om grønne fællesskaber i byen. Læs nærmere om TagTomat her

Grøntofte klar til at samle højbede

I alt 9 højbede og 4 kapilærkasse rammer.

Højbedene blev samlet

Højbede er samlet i forskellige højder og størrelser.

Grøntoftes samarbejdspartnere

TagTomat har været en af mine helt store inspiratorer og kan på det varmeste anbefale dem. TagTomat har stået bag mange grønne projekter i byen, og kan især fremhæve projektet Kongens Køkkenhave, som jeg, Mikael Langrand Sørensen, har været så heldig at være med til. TagTomat har både udgivet en fantastisk bog om grønne fællesskaber i byen og har på deres hjemmeside mange gratis gør-det-selv guides.

TagTomat

Emmerys i Gentoftegade og Grøntofte har indgået et mindre samarbejde, hvor Emmerys kvit og frit donerer økologisk kaffegrums til Grøntofte efter behov. Vi bruger en dedikeret spand, som Emmerys fylder kaffegrumsen i, i stedet for at smide det ud. Kaffegrumsen kan enten komposteres eller bruges til dyrkning af svampe.

Emmerys

Gentofte kommune er Grøntoftes største samarbejds-partner. For det første lader Kommunen os låne området, og så hjælper og rådgiver de os. Gentofte kommune har bl.a. lånt os køretøj, og doneret både grus og jord. Grøntofte har en kontrakt med Gentofte kommune for området, vi hjælper løbende hinanden til at få mest ud af mulighederne.

Gentofte Kommune

Grøntofte samarbejder med Frivilligcenter Gentofte og kan som medlem få rådgivning til blandt andet stiftelse af en forening og reglerne herom. Frivilligcenteret kan også hjælpe foreninger som os med hvordan man søger midler og hjælpe os med at netværke med andre foreninger og frivllige.

Frivilligcenter & Selvhjælp - Gentofte

Kontakt m.m.

Kunne du tænke dig at kigge forbi eller være med, skal du være mere end velkommen. Vi er ikke så mange og vi kan altid bruge et par ekstra engagerede. Alt efter din tid og lyster kan du være med til at påvirke Grøntofte lige efter dine behov.

Besøg os på

eller skriv til os på Groentofte@gmail.com.

På vegne af Grøntofte, Mikael Langrand Sørensen